Forhandlingen med dig selv - forberedelse af lønsamtalen


Status - hvad er vigtigt for dig?

·      Tænk over alle aspekter af dit arbejde; hvad er du glad for? Hvad vil du gerne ændre? Hvad vil du have mere/mindre af? Tænk i både løn, typer og mængden af arbejdsopgaver, reel arbejdstid, de praktiske vilkår (f.eks. de fysiske rammer og hvornår/hvordan du er tilgængelig og for hvem), faglig udvikling og netværk. Del evt. alle dine opgaver og forpligtelser ind i tre kolonner: Gør gerne, er forpligtet til at gøre, vil helst være fri. 

      Hvorfor? Et overblik over hvordan dit arbejde ser ud danner fundamentet for, hvad du kan bede om i en lønsamtale. At tænke bredt vil gøre det letter at forhandle, fordi man har flere elementer at sammensætte aftalen af. En aftale kan bestå af både ting man gerne vil have, men også hvad man gerne vil af med/skrue ned for.

Udspil - hvad skal jeg bede om?

     Forestil dig, at du fik den bedste aftale overhovedet – hvordan ville den se ud? Hvis aftalen skulle gøre dig virkelig glad, hvad ville den så bestå af? Tænk optimistisk og ambitiøst, og tænk bredt ift. emner. Søg information hos Frie Skolers Ledere om f.eks. typer af tillæg og hvad overenskomsten dækker.

      Hvorfor?: Det er vigtigt at bede om det bedst tænkelige resultat, også selvom man ikke kan få det med det samme. Man giver både sig selv mulighed for at give modparten indrømmelser, hvilket er helt centralt, og så planter man samtidig sit ambitiøse ønske i hovedet på modparten, hvor den viden vil påvirke dem fremadrettet.

Troværdighed - hvordan kan jeg bede om mere end jeg vil nøjes med?

·      At have stor indsigt i budgetter og økonomi kan gøre det svært at stille et ambitiøst krav, og det kan bevirke at man ’forhandler sig selv ned’ på et beskedent niveau. Selvom det ikke umiddelbart ser muligt ud at få det man ønsker, så bør det gøres til en del af forhandlingen, hvis det rent faktisk er vigtigt for dig. Opgaven bliver så en kreativ udfordring: hvordan kan vi tilgodese de krav med de vilkår vi har?

     Hvorfor?: Når vi forhandler med os selv forestiller vi os de reaktioner, vi regner med at få. Det kan få os til at reducere vores krav så meget, at vi ikke har noget at give af i forhandlingen. At bede om noget/ønske sig noget er ikke det samme som, at man så bare får det hele. Men hvis det man beder om er vigtigt, for at man som ansat er tilfreds, så skal modparten vide det. De kan ikke selv regne ud, hvad du drømmer om.

Smertegrænse - hvad er det mindst mulige resultat for mig?

       Find ud af, hvad det mindste er, du vil være tilfreds med? Mindre end det, ville gøre dig så utilfreds, at det ikke er holdbart i længden? Tænk grundigt over den grænse og spørg dig selv, hvor langt du er villig til at give dig og hvad konsekvenserne for dig personligt vil være? Hvad kunne en plan B være, hvis du ikke får dit minimum.     

 

     Hvorfor?: Det er vigtigt at have en ’stopklods’ når man forhandler, så man ikke kommer til at sige ja til noget, man faktisk ikke er tilfreds med. Grundig overvejelse af smertegrænsen vil gøre det nemmere at holde fast, at afbryde mødet når man rammer sin grænse og dermed signalere, at man mener det.